Elektronik

ELEKTRONIK IDAG

Alt indenfor elektronikbranchen var meget anderledes da jeg blev uddannet og har undergået en svimlende forandring. Det er ultra kompakt og stort set alt der blev monteret på print for 30 år siden og med gængse komponenter, er integreret i chips. Dette betyder at stort set alt elektronik idag er næsten umuligt at reparere på, med mindre man har specialværktøj. Elektronik bliver idag monteret som SMD komponenter (Surface Mounted Devices), som er en teknik, hvor komponenterne bliver lagt på printet hvor fæstningpunkterne er en pasta, der bliver opvarmet, så komponentet sidder fastloddet. Rigtigt mange store firmaer producerer specialkredse til et væld af formål og som er overkommelige i prisen. Så hvis man vil eksperimentere, vil jeg klart anbefale at man i starten, ikke benytter SMD komponenter, da det kræver lodde-erfaring at håndtere disse. I sin tid, da jeg reparede SMD print, brugte jeg mikroskop og luftloddekolbe, for overhovedet at kunne reparere og montere disse komponenter.

vlcsnap-2015-02-01-14h35m49s208

MIT VÆRKSTED

KREDSLØBS DESIGN OG TESTNING

Et program der er virkeligt fremragende til kredsløbsanalyse – inden man overhovedet får fremstillet et print med sit projekt – er softwaren NI Multisim. I dette program kan man opstille sit projekt som en diagram tegning, tilslutte virtuelle; Måleinstrumenter, strømforsyninger, frekvensgeneratorer o.m.a. Herefter kan man teste om ens projekt fungerer og endda udskrive diverse kurver og målinger. Derefter er det muligt at foretage printudlægning og sende printudlægget til et firma der kan fremstille printet. Det kan f.eks dette firma: Print Production PP

PIC CHIPPEN – et sjovt alternativ 

Denne chip findes i et utal af varianter og er stadigt meget populær, endskønt ARM processoren har gjort sit indtog for nogle år tilbage og blandt andet bruges i det lille fikse kredsløb “Rasperry Pi”. Det er faktisk en PC’er i miniudgave, som kan benyttes til et væld af formål og så er den ikke større end et kreditkort. Det eneste der kræves, er at du kan programmere f.eks Python script

HVORDAN KOMMER DU IGANG?

PICkit 1 starter kittet, kan jeg varmt anbefale som en start, da man meget hurtigt kan evaluere om det man har programmeret til sin PIC chip fungerer. De 8 lysdioder indikerer hvilke porte du har aktiveret i dit program. Udover dette er der tilknyttet et lille drejepotemtiomer, så man f.eks kan teste analog/digital konvertering, som findes på alle PIC kredse.

AVANCEREDE PIC CHIP PROJEKTER

Man skal anskaffe en loddekolbe eller loddestation, værktøj, måleinstrument, samt en god lampe-lup er grundlæggende nødvendigt. Der følger altid en CD med, hvor softwaren kan installeres fra og hvor der også medfølger brugsanvisning.

Udover disse redskaber, skal du som minimum have anskaffet dig et antistatisk underlag, samt et ESD armbånd, for at undgå skade på de meget følsomme komponenter på printet.

ESD armbånd og måtte: Link til leverandør

PICkit 1 Flash Starter Kit (Foto: http://dk.rs-online.com/)

PRIS

Projekterne koster alt fra 300 og op til 1000 kr. Værktøjet er dyrt i anskaffelse, så det er en forholdsvis dyr hobby.

SOFTWAREN

Softwaren som følger med PICKit1 boardet, hedder MPLAB og i dette program har man muligheden for at skrive, compile og uploade sin software til PIC kredsen. MPLAB8X_SplashDet er forholdsvist simpelt, men følg de vedlagte Tutorials der kommer med CD’en. Der er blandt andet en 3. parts C-compiler, samt Assembler. Man kan også købe PICBasic Pro (som jeg benytter), pris ca. 1800 kr. Hvis man har mod på det, kan man også skrive i maskinkode, men det er “langhåret”. Kan varmt anbefale at benytte sig af C og PICBasicPro, da man har nemmere ved at overskue programmet. Kommandorer og syntakser giver bedre mening.

PROGRAMMERING

Programmering er generelt kun svært, hvis man ikke har en helt klart defineret fornemmelse af, hvad man skal bruge projektet til. Derimod hvis dette ikke er tilfældet og man planlægger selve programmet ordentligt, så er processen forholdsvis nem. Der findes et utal af programplanlægnings-værktøjer, men dette link fortæller stort set alt der er at vide i den meget vigtige og indledende fase:

(Tryk SHIFT tasten + linket) “Planning a programme

SIKKERHED OG MILJØ

Der kræves forskellige skrappe godkendelser for at man må producere et apparat til salg og hvis det kun er til hobby-brug, skal man som minimum have enten udsugning eller god udluftning ved lodning, for ens egen og omgivelsernes skyld. En selvfølge er jo, at man undgår kortslutninger og dermed en mulig brand.

Er du i tvivl, så er her et link til Sikkerhedsstyrelsen. Se lidt på siden, den er meget omhyggeligt beskrevet og fortæller alt om hvad du må udføre af el-arbejde.

På denne side kan hentes information om sikkerhed ved lodning: BFA

Elektronik-komponenter er i kategorien miljøfarligt affald og skal håndteres således:

  • Defekte komponenter: Miljøfarligt affald
  • Ætse materiale (f.eks ferroklorid): Miljøfarligt affald
  • Kobber og tin: Metal til genbrug
  • Gamle printplader: Elektronik til genbrug

LINKS TIL KOMPONENT FORHANDLERE (Tryk SHIFT tasten + link)

LINKS TIL CHIP PRODUCENTER (Tryk SHIFT tasten + link)

LINKS TIL SOFTWARE (Tryk SHIFT  tasten + link)